Om Brøndsted. Historie 1694-1823

Om Brøndsted | H.Hansen | Oldemor | Mere...

Dette er en oversigt over den ældste del af vores familiehistorie (til lidt ind i 1800-tallet). De biografiske anmærkninger til Christian Brøndsted og Gert Madsen Brøndsted indeholder længere, ordret kopierede passager fra G. Kelstrup: Oversigt over Amalie Gabrielle Jürgensens forslægt, Det Høgsbro'ske Familiefond (privattryk) 1945. Men ellers er der lagt vægt på nye fund, gjort efter Kelstrups arbejder fra 1945.

kontakt tom@brondsted.dk

opdateret 16. sep. 2003

Christian Brøndsted (1742-1823)

Vores familietradition - det som vi "altid" har vidst - begynder med provsten i Horsens Christian Brøndsted (1742-1823), opkaldt efter greven på Rathlousdal, Christian Rathlou. Han blev student fra Horsens 1761, cand. theol. 1765. Derefter "conditionerede" han i tre år på Billesborg ved Vallø og havde her tit lejlighed til at prædike for stiftsdamerne. 1768 blev han sognepræst i hjemegnen, nemlig i Fruering ved Skanderborg. Under udskiftningen her fandt han, at præstegården blev forfordelt, søgte derfor bort og fik embede i Horsens 1785. Året efter blev han provst i Nim herred. Ridder af Dannebrog 1811. Rang med amtsprovster 1812. Dannebrogsmand 1818, afsked 1821. Død i Horsens 10. februar 1823. Portrætter af ham og hans anden hustru Mette Augusta Petersen blev malet 1794 af Hans Hansen (guldaldermaleren Constantin Hansens far) og findes gengivet i "Portrætmalerens dagbog", Memoirer og Breve VI, der også giver en ret udførlig omtale af ham og hans familie: "Han opkaager intet gammelt Tøy med mistænkelige Mirakler eller beviiser Religionens Sandheder af overnaturlige Ting; heller ikke lærer han, at Vejen til Lyksalighed bestaar i Troen fra Jesum aleene, men fornemmelig i en dydig Vandel". Men han "har nogle meget fatale hypocondriske Luner, som meget diffigurerer denne saa fortreffelige Mand."

Mette Augusta Petersen & provst Chr. Brøndsted, malet 1794 af Hans Hansen. På bogen i hånden står: "Religionernes indflydelse på menneskets lyksalighed". Måske en bog han har arbejdet på?

Se "Portrætmalerens Dagbog".

Hans 50-års jubelfest fejredes 30. september 1818 i Horsens med megen højtidelighed; der var taler i kirken af jubilaren og hans to sønner, i hjemmet af barndomsvennen Rasmus Jensen m.fl., digte af Rahbek og Oehlenschlæger, vocal og instrumental musik osv. Hans økonomiske kår var gode ("ret velhavende", "formuende" hedder det i breve fra sønnen P.O. Brøndsted). Jubilæet blev også markeret med et slags festskrift udgivet af sønnen Gerhard Johannes med titlen "Sognepræsten i Horsens, Amtsprovst, Ridder og Dannebrogsmand, Christian Brøndsteds 50 Aars Embeds-Jubilæum" (udkom Ribe 1818)

Omslag og dedikationsblad af jubelskriftet fra 1818, "udgivet af Jubellærerens ældste Søn, Gerhard Johannes Brøndsted, Sognepræst i Varde".

Horsens-historikeren Fabricius skriver om ham, at "det vidnesbyrd, inscriptionen på gravmindet giver ham, at han "var sin Gud, sin plidt og sin konge tro og bar sine grå hår med ære", er vistnok sandfærdigt". Gravmælet af H.E. Freund, står nu ved østgavlen af Klosterkirken i Horsens. Iflg. Fabricius har provst Brøndsted efterladt sig et hæderligt minde Horsens som en dygtig og nidkjær præst, omend noget myndig.

Han blev gift 1. gang 29 september 1769 med præstedatteren Johanne Kirstine Hansdatter Hatting, født i Hatting 1745. Hun døde allerede 1779. "Torsdagen den 15. Julij aftenen kl. 10 var den bedrøvelige time, der berøvede mig min uskatteerlige koene J.Chr.H.; efter at hun i 6 timer hafde udstaaet de største fødselssmerter, opgav hun uformodentlig uden at blive forladt sin kostbare sjæl i sin forløsers haand og legemet derefter d. 23de ejusdem needsat her i Fruering" (fra kirkebogen). Hun havde 5 børn.

Se Slægtsbog for Johanne Kirstine Hatting.

Godt 6 måneder efter, 26. januar 1780, giftede han sig 2. gang med Mette Augusta Petersen i Århus, født 1758 i Gjellerup, død i Horsens 1832. Ifølge en formodentlig ret ny familietradition var hun hans husbestyrerinde - og han blev vist nok "nødt til" at gifte sig med hende. Men nej: hun var præstedatter fra Gjellerup ved Herning (dette er helt entydigt f.eks. af hendes dåbsattest i den Almindelige Enkekasse). Og vi kan også konstatere et fornødent antal måneder mellem brylluppet og deres eneste barns fødsel: P.O. Brøndsted f. 17. november 1780. "Fromme, kloge, huuslige, fredsæle hustruer faldt i min lod", udtalte den gamle provst ved sin jubelfest. I øvrigt er det med Mette Augusta Petersen at fornavnetraditionen "Peter Oluf" kommer ind i familien. Hendes far hed nemlig Oluf Pedersen (provst i Gjellerup) og farfar Peter Olufsen (provst i Ørum ved Viborg, søn af rådmand Ole eller Oluf Sørensen i Aarhus). Det skal også understreges at arkæologen blev døbt "Peter Oluf", - selvom han selv mente at dåbsnavnet var "Peter Ole" og at han selv senere "for vellydens skyld" ændrede det til "Peter Oluf".

Oluf Petersen, provst i Gjellerup v. Herning  fra 1758-96.

Ifølge en anden, nok lidt ældre tradition, var Mette Augusta Petersen datter af eller søster til "den gamle vinhandler Waagepetersen i København" (der menes nok enten den bekendte vinhandler og etatsråd Christian Waagepetersen - eller måske snarere hans far, som også var vinhandler, men blot kaldte sig Petersen). Også dette må afvises, men da påstanden fremsættes lidt henkastet flere forskellige steder, må man tro at den beror på misforståelse af nogle faktiske forhold, som kan opklares. Der kan jo være oversete familierelationer mellem Waagepetersen og provsten i Gjellerup.

Se Slægtsbog for Mette Augusta Petersen.

I barnebarnet Sophie Conradine Jürgensens (f. Brøndsted) meget værdsatte "Oldemors erindringer" (stenograferedes ned 1890, udkom Odense 1908) omtales Christian Brøndsted s. 5, 16, 19; hans første hustru (forkert) s. 20; anden hustru s. 18 f. (også forkert - netop som Waagepetersen). "Oldemors" ture til Horsens kan næppe have været mange. Til gengæld får man et helt unikt og upoleret indblik i hjemmet i Horsens med en meget dominerende provstinde og en provst, som må finde sig i en hel del! Noget af en kontrast til den "myndighed" Fabricius tillægger ham.

I Rigsarkivet ligger der givetvis mange dokumenter vedrørende hans embedsførelse. Her skal blot nævnes hans betænkning vedr. oprettelse af synagoge i Horsens, 7 september 1803, hvor han højstemt "messer" sig frem til en anbefaling. Det kræver nogen koncentration at følge med i den snørklede argumentation, præget af rationalismen! Til forståelsen af dokumentet skal tilføjes at de jødiske familier indbyrdes var uenige om, hvem der måtte lægge hus til synagogenen. Bevillingen til at holde synagoge blev givet 2 måneder efter Chr. Brøndsteds indstilling, nemlig d. 11. november 1803 og den lille menighed eksisterede til slutningen af århundredet.

Nu skulle mit underdanige Forslag være: at de her p:T: boende og herefter Borgerskab vindende Iöder, ved et Kongebud blev paalagt at holde her et eeneste Samfunds Stæd for Deres Religions Øvelse, følgl. pligtige til under en Opsyns Mand eller Regnskabs-Förer iblandt dem selv som Aarl: eller hvert andet Aar omskiftedes, at være Eenige i at holde og bekoste alle Deres Religions Skikke i Samfund, følgl: efter Familiernes Størrelse alle contribuere til Huus, Ceremonie=apparat, Bader, Slagter Forsanger og aldt det Deres Religions Skikke fordrede, og saa under Mulct til  holdes at erindre stedse Davids Ord Ps: 133. lv:

Horsens den 7de Septbr 1803. Underdanigst CHRBröndsted

Afskrevet af Steen Felding.

Gert Madsen Brøndsted (1694-1746)

At der stort set intet er overleveret om generationerne før Christian Brøndsted skyldes nok flere ting. Dels døde hans far, forvalter på Rathlousdal Gert (Gerhard) Madsen Brøndsted, jo allerede 1746 (Christian var da 4 år), hvorpå enken Anne Sophie Worsøe hurtigt gifter sig med Hans Hansen Møller, arvingen efter den hovedrige møller i Fillerup. Og dels er det først med Christian at den borgerlige tradition rigtig får fodfæste. Men at f.eks. P.O. Brøndsted har haft styr også på tidlige slægtskabsforhold, ses af at han i breve til præsten i Lyderslev Wolf Frederik Engelbreht (1771-1862), kalder ham sin "fætter". Helt præcist var de halvfætre (gennem Worsøe-familien). P.O.B. må have kendt til i hvertfald provstens bedsteforældre på mødrene side, sine egne oldeforældre: forpagter af Sødringholm, ejer af øen Vorsø i Horsens Fjord Søren Larsen (1673-1723) og Hanne Marie Møller (ca. 1687-1724), hvis samtlige børn kaldte sig Worsøe.

Provst Christian Brs.s far Gert Madsen Brøndsteds præcise fødselsdag kendes ikke, men da han ved det formodede skifte efter sine forældre i 1734 (se nedenfor) angives at være 40 år, må han være født omkring 1694, formodentlig i landsbyen Brøndsted i Gauerslund sogn ved Fredericia. Han havde i mange år været livtjener hos Christian Rathlou på Rathlousdal ved Odder - nogle steder nævnes han også som ridefoged eller forvalter - da han i 1740 fik den indbringende Skægs mølle, umiddelbart ved hovedgården i fæste. "Oldemor" kalder ham med lidt foragt i stemmen for gartner (s. 58, betegnelsen "gartner", men også "møller" og "forvalter" går igen andre steder i familietraditionen); dette er altså forkert og hertil kan bemærkes, at en møller var ingenlunde at ligestille med tyende eller lavere funktionærer på en herregård. Han stod afgjort over bondestanden, var "seigneur" og omgikkes på lige fod med f.eks. præster og større købmænd. Ved sit bryllup med Anne Sophie Worsøe indføres han endog i kirkebogen som "ædle og højfornemme" af sin svoger provst Laurids Sørensen Worsø i Blegind ("Den 20. Maj 1740 trolovedes Edle og højfornemme Gerth M. Brøndsted af Schiægs Mølle og min Søster Anne Sophie Sørensdatter Worsø").

Skægs Mølle i 1870'erne. Tegn. af P. Møller. Aftrykt i Th. Madsen: Skægs Mølle. Østjydsk Hjemstavn 1955.

Hans nære forhold til sit herskab er udtrykt ved, at han på sit dødsleje modtog Christian Rathlous tilsagn om frihed for sine tre sønner: "Jeg hafte hellers, naturligviis, ventet mig at tage Afskeed med Eder, end at jeg nogensinde kunde præsumeret at I udi den Post skulde kommet mig tilforn, som jeg dog kan forsikre Eder giør mig ondt baade for Eders egen saavel som Eders trende smaa umyndige, af hvilcke jeg til den ældste, som da bærer mit Nafn, udi tvende Aar forærer og skienker dend Afgift af Møllen, som Eders Efterladte (om det hellers er Guds behagelige Villie at kalde Eder herfra) efter Fæstebrevitz Indhold burde give". Brevet i sin helhed ligesom friheds- og forsørgelsesbrevet, som Chr. Rathlou underskrev på selve Gerts begravelsesdag, er aftrykt i fuld længde i Thorvald Madsen: Skægs Mølle, Østjydsk Hjemstavn 1955. Gert Brøndsted døde efter kun 6 års ægteskab, år 1746; begravet på Odder kirkegård 6. maj. Skiftet efter ham blev opgjort til godt 400 rdl.

Om Gert Madsen Brøndsteds to øvrige sønner der omtales i Chr. Rathlous afskedsbrev (yngre brødre til provst Chr. Br. i Horsens) vides:

Gert Ditlev Brøndsted, f. 1743, døde allerede 17 år gammel i 1760 på Marselisborg hvor han var ansat på godskontoret. Der er bevaret en fortegnelse over det elegante udstyr han fik med sig da han blev anbragt dér (se Erna Lorenzen: Folks Tøj i og omkring Århus ca. 1675 - ca. 1850. Jysk Selskab for Historie, Universitetsforlaget i Aarhus 1975). Navnet Ditlev er opkald efter morens morbror og formynder Ditlev Møller, forpagter på herregården Pandum ved Nibe.

Søren Brøndsted, f. 1745, opkaldt efter sin morfar, ejeren af Vorsø, Søren Larsen. Han nævnes 1773 som fadder til sin brorsøn Gerhard Johannes Brøndsted (provst Christians søn) i Fruering kirke; han havde da som tidligere broren Gert Ditlev ophold på Marselisborg. Senere nævnes han som forpagter af Viffertsholm nord for Hadsund (Solbjerg sgn., Aalb.A.), men er ved sin død i 1777 tilbage som forpagter i Marselisborg (begr. Holme sgn.). Gift 1771 med Engel Marie Tørsleff på Estrup (Djursland), hvor svigerfaren Hans Vincentsen T. havde været godsejer, og som da var ejet af hendes bror Laurits Christian T. Som enke blev Engel Marie Tørsleff gift 2. gang med birkeskriver v. Marselisborg Fr. Soetmann. I 1787 folketællingen optræder birkeskriveren m. familie i Holme by og sogn, i husstanden også konens to børn af første ægteskab: Hans og Anne (Sophie) Brøndsted på hhv. 10 og 11 år, øjensynlig opkaldt efter stedfarfaren Hans Møller og farmoren Anne Sophie Worsøe. Begge disse børn døde barnløse, Anne Sophie allerede 1789 og Hans i 1797 ca. 20 år gammel. Fra kirkebogen for Holme ved vi, at Søren Brøndsted ialt fik (mindst) 5 børn. De øvrige tre er formodentlig døde før 1787.

Det ser derfor ud til at alle nulevende Brøndsted'er stammer fra provst Christian i Horsens. Men det kan ikke helt udlukkes at f.eks. Sørens Brøndsteds ældste søn Christian Rudolph Brøndsted (f. 1774, opkaldt efter baron Gersdorf på Marselisborg) ved folketællingen 1787 var anbragt udenfor hjemmet og senere har stiftet familie.

Skovløberfamilien: Mads Hansen

Om Gert Madsen Brøndsteds herkomst har der været spekulationer (desværre er kirkebøgerne for Brøndsted i Gauerslund sogn gået til ved en brand). At han skulle stamme fra Hørregård i Brøndsted (Niels Brøndsted: Byen og Slægten Brøndsted, Vejle Amts Aarbog 1956) må siges at være modbevist nu. Gert optræder nemlig ikke i skiftet fra 1739 efter ejeren af Hørregård, Mads Sørensen. Skiftet med samtlige nævnte arvinger, men altså ikke Gert, er omtalt første gang i 1975 i "Slægten Kring fra Brøndsted i Gauerslund sogn" (Nordisk Slægtsforskning Aps). Langt mere hold er der i G. Hviids antagelse, at han var søn af Mads Hansen, skovløber under Koldinghus Rytterdistrikt, bosat i Nyby (Nyby Strandhuse) i Eltang sogn ved Kolding Fjord. Skiftet efter skovløberen lyder nemlig: "Efter Afgangne Mads Hansen Skouløber og Hustrue Maren Laursdatter i Nybye, saaledes lydende: Anno 1734, dend 5te Juny Er Registering og Wurdering samt endeligt Skifte og Deeling forre tagen og holden efter afgangne Mads Hansen Skouløber og hustrue Maren Laursdatter i Nybye, som har efterlat sig femb Børn [der menes vist 6], Nembl: Geerdt Madsen ved 40 Aar som skal tiene Hr. Conferentz Ratlow, paa hands Vegne Niels Hansen, Maren Madsdatter 39 Aar gift udi Holland paa hendes vegne Povel Laursen i Strandhuuse, Hans Madsen gl: 25  Aar Selfmyndig, Laurs Madsen gl: 23 Aar med ansatte formynder Ole Jensen i Strandhuuse, Kirsten Madsdatter gl. 32 Aar, for hende til Laugværge hendis Mand Niels Hansen ibdm: og Katharine Madsdatter gl: 28 Aar med tiltagne formynder Hans Nielsen i Nybye ..." osv. (G. Hviid: Gert Madsen Brøndsted, - en oplysning og en berigtigelse, Personalhistorisk Tidsskrift 1991).

Begyndelsen af skiftet efter skovløber Mads Hansen 1734

Denne antagelse er yderst troværdig selvom der er et stykke vej fra Nyby ved Kolding Fjord til Brøndsted ved Fredericia. Som det ses, er skovløberens søn nr. 2 og 3 opkaldt helt traditionelt efter bedstefædrene (i vanlig rangfølge: "Hans" efter farfaren og "Laurs" efter morfaren). Men ældste søn kaldes altså Gert/Gerhard. Mads Hansens overordnede som skovløber under Koldinghus var indtil 1711 hofjægermester Gerhard Brockdorff. Denne hofjægermester var godsejer til Ødstedgård så langt væk som i Bredstrup Sogn, mod øst grænsende til landsbyen Brøndsted i nabosognet Gauerslund! Gert Madsen Brøndsted må være opkaldt efter hofjægermesteren, og skovløberfamilien er sandsynligvis blevet "forflyttet" fra Brøndsted til Nyby, begge steder i tjeneste hos Brockdorff. Mon ikke denne Brockdorff, familiens velgører, har sørget for at Gert Madsen, der bar hans navn, - måske efter endt soldatertjeneste - er kommet i tjeneste hos kollegaen, hofjægermesteren for Nørrejylland Christian Rathlau på Rathlousdal? Brøndsted-navnet kan Gert Madsen have tillagt sig efter fødestedet i anledning af sit sociale avancement.

Det er også værd at bemærke, at Gert Madsen Brøndsted ikke opkalder nogen af sine tre sønner efter faren (som under alle omstændigheder må have heddet Mads). Meget var der heller ikke i skiftet efter skovløberen (2 rdl 2 sk 13 m.)! Til gengæld har fornavne-traditionen Gerhard og Christian, der i sidste ende skyldes Gerhard Brockdorff og Christian Rathlau, holdt sig indtil idag.

Provst Christian Brøndsteds børn

Indskriften på Freunds gravmæle i sandsten over Chr. Brøndsted, nu ved østgavlen af Klosterkirken i Horsens, lyder:

HER NEDLAGDES DET · FORGÆNGELIGE · AF · EN FIRESINDSTYVEAARIG OLDING · OG JUBELLÆRER: · PROVST OG SOGNEPRÆST, · RIDDER OG DANEBROGSMAND · CHRISTIAN BRØNDSTED · FØDT DEN 23DE MARTS 1742, · DØD DEN 10DE FEBRUAR 1823,  · SOM · I MEER END ET HALV AARHUNDREDE · VAR ORDETS TIENER, · OG NÆSTEN I FYRRETYVE AAR · HORSENS MENIGHEDS SIÆLESØRGER, · SIN GUD, SIN PLIGT, SIN KONGE TRO, · OG BAR SINE GRAAE HAAR MED ÆRE; · SAMT AF · HANS VÆRDIGE · TREOGHALVFJERDSINDSTYVEAARIGE · HUSTRU: · METTE AUGUSTA PETERSEN, · FØDT DEN 3. NOVEMBER 1758, · DØD DEN 15DE APRIL 1832. · FRED OVER DERES GRAV


Gravmælet over Chr. Brøndsted af H.E. Freund, nu ved østgavlen af Klosterkirken i Horsens.

Indskriften på soklen er i dag helt forsvundet. Den lød: TVENDE EFTERLEVENDE SØNNER SATTE DEM DENNE SIMPLE STEEN I AARET [1832?].

Disse to efterlevende sønner var naturligvis Gerhard Johannes Brøndsted (1773-1846, af 1. ægteskab, sognepræst i Varde, senere slotspræst på Fredensborg, provst for Kronborg-Lynge) og Peter Oluf Brøndsted ("PO", 1780-1842, af 2. ægteskab, arkæolog), med hvilke familien traditionelt deles i en "ældre linje" (Gerhards) og en "yngre" (POs). Men for fuldstændighedens skyld skal det nævnes at provsten havde 4 andre børn i 1. ægteskab med Johanne Kirstine Hatting:

1. Hans Hatting Brøndsted, f. ca 1772, opkaldt efter sin morfar, student, døde allerede 1791 i Horsens.

2. Gerhard Johannes Brøndsted, f. 1773 > "ældre linje"

3. Anne Sophie Brøndsted, f. 1774, opkaldt efter sin farmor, gift med apoteker i Varde Rudolf Helms. Hun døde fra to børn i 1804, hvorpå enkemanden gifter sig igen med Mathia Augusta Fridsch, søster til hendes svigerinde Charlotte Hedvig Fridsch g.m. Gerhard Johannes Brøndsted. I den meget rige familietradition i den ældre linje omkring Fridsch'erne og Helms'erne er mærkværdigvis al erindring om Anne Sophie Brøndsted gået tabt. "Oldemor" nævner lige at Rudolf Helms havde været gift før ("en anden kone"), men synes ikke at ane at det var med hendes egen faster.

Anne Sophie Brøndsted, g. Helms

4. Joachim Otto Brøndsted, f. 1775, må være opkaldt efter statsminister Joachim Otto Schack-Rathlau. Overgik 9. marts 1795 (19 år) som styrmand til det private skib "Guvernør Anker" (vel opkaldt efter guvernør Peter Anker på Trankebar?). Er ikke fundet senere. Før der findes yderligere oplysninger, kan man ret beset ikke være sikker på at alle nulevende Brøndsted'er i vores familie nedstammer fra en af halvbrødrene Gerhard eller P.O. Brøndsted.

5. Anniche Cathrine Brøndsted,  f. 1777, opkaldt efter sin mormor Anniche Cathrine Steenstrup. Død som spæd 1778.

I forfatteren K.G. Brøndsteds håndskrevne "Slægt-bog om Fridsch'er og Brøndsted'er, samlet væsentligt efter familietradition" fra 1906 omtales "det eneste eksisterende billede jeg ejer i en silhuet fra hans [farfaren Gerhard Johannes Brøndsteds] ungdom, pendant til farmors" [Charlotte Hedvig Fridsch'], samt af farmoren desuden et "daguerroetypi fra hendes alderdom". Alle tre billeder (eller kopier heraf) findes nu på Det Kgl. Bibliotek, silhuetterne i Portrætregistranten og daguerroetypiet i Den Nationale Billedbase.

Charlotte Hedvig Fridsch (fra Den Nationale Billedbase) og Gerhard Johannes Brøndsted (fra Portrætregistranten), "Ældre linje"

Se Slægtsbog for Charlotte Hedvig Fridsch.

Tilsvarende portrætter er tilgængelige for den yngre linje, i rigelig grad naturligvis for P.O. Brøndsted. Af hans kone Frederikke Koës, som døde kun 28 år gammel i 1818, findes så vidt vides kun et olieportræt udført af ovenfor omtalte portrætmaler Hans Hansen og gengivet bl.a. i "Breve fra Peter Oluf Brøndsted 1801-1833", Claussen & Rist Memoirer og Breve XLVII. Maleriet synes fra før hun blev gift (hun virker meget ung og vender ansigtet mod højre - væk fra et eventuelt mandligt portræt). Tilfældet ville at Hans Hansen året efter besøget i Horsens i 1794 vendte tilbage til sit barndomshjem i Skjeldby på Sjælland, hvorfra han fik kontakt med finansråd Georg Koës (Frederikkes far) på det nærliggende Gunderslevholm. Det beror således næppe på nogen tidlig forbindelse mellem Koës og provstefamilien i Horsens at begge familier har ladet sig portrætere af Hans Hansen.

Frederikke Koës, maleri af Hans Hansen, og P.O. Brøndsted, maleri af C.A. Jensen, "Yngre linje"

Se Slægtsbog for Frederikke Koës.

Ældre og yngre

Af den "ældre linje" var der 11 søskende (børn af Gerh. Brøndsted og Charl. Hedevig Fridsch):

1. Christian Andreas Br. (1802-80). Fra 1831 præst og missionær i Vestindien (den lutherske menighed på St. Thomas og St. Jan), hvor han blev gift 1833 med Pauline (Polly) Elise Schlegel, datter af regimentskirurgen i Vestindien. Fra 1842 præst i Skovlænge og Gurreby på Lolland. 6 børn ("Skovlænge-linjen").

2. Peter Fridrik Engelbreht Br. (1803-?), købmand i Hamborg, g.m. "tyske Johanne", 3 sønner, hvor to senere har slået sig ned i England. Men om efterslægten vides ellers intet.

3. Elisabeth (Betty) Br. (1804-71). Gift 1826 med etatsråd Carl Vilhelm Thalbitzer, som ejede Cathrineberg ved Taastrup. Hans mor, f. Zinn, skrev de interessante "Grandmamas Bekendelser" (Memoirer & Breve). Stor efterslægt.

4. Anne Sophie Br. (1806- ) - død ung.

5. Andreas Fridsch Br. (1807-80), Forpagter af Mejlgaard ved Grenå, siden stationsforstorstander i Middelfart, g.m. Ida Nicoline Frederikke Jahnsen. 3 børn.

Andreas F. Brøndsted

6. Charlotte Augusta Br. (1809-99). Ugift.

7. Sophie Conradine Br. (1810-92), g.m. sognepræst sidst i Hesselager Peter Jürgensen. I "Oldemors Erindringer" fortæller hun om sit liv indtil omkring 1850; hendes fortællertalent er kendt og højst skattet indenfor familien, men der må advares mod at stole for meget på "Oldemors Erindringer" som objektiv historisk kilde. Efterslægt: Frimodt-Møller, Gommesen, Holm, Høgsbro, Jürgensen, Milthers, Raunsøe, Østergaard ...

Peter Jürgensen (1802-76) og Sophie Conradine Brøndsted (1810-92)

Se "Oldemors Erindringer".

8. Georgia Henriette ("Jette") Br. (1812-79), g.m. Valdemar Klingberg, krigsassessor og distrikts- og sygehuslæge i Esbønderup. Efterslægt: Klingberg, Asmund, Paludan ...

9. Andrea Mathilda Br. (1814- ). Ugift.

10. Julie Eulalia Br. (1816-97), g.m. sin fætter Georg Koës Brøndsted (se nedenfor)

11. Carl Gustav Br. (1818-1903), skoleinsp. cand.teol., g.m. Vilhelmine Petersen. 2 børn, bl.a. forfatteren Karl Gustav ("Karl Gustav-linjen")

Carl Gustav Brøndsted (1818-1903) og Vilhelmine Petersen (1820-1900)

Af den "yngre linje" var der 3 søskende, der efter P.O. Brøndsted blev enkemand i 1818 voksede op på Iselingen ved Vordingborg hos deres moster Marie Koës, g.m. Holger Halling Aagaard:

1. Georg Koës Br. (1814-78), ejer af Gyldenholm v. Slagelse, g.m. sin kusine Julie Eulalia Br. (ældre linje nr. 10). 9 børn ("Gyldenholmerne").

Julie Eulalia Brøndsted (1816-97) og Georg Koës Brøndsted (1814-76)

2. Marie Augusta Br. (1816-91), g.m. konseilspræs. Carl Christian Hall. 2 børn, begge barnløse.

Marie Augusta Brøndsted (1816-91) og Carl Christian Hall (1812-88)

3. Frederikke Koës Br. (1818-97), g.m. Michael Treshow, ejer af Fritzøe i Larvik, søn af af godsejeren og politikeren Willum Frederik Treschow, der hørte til omgangskredsen på Iselingen. 7 børn og stor efterslægt i Norge.

Frederikke Koës Brøndsted (1818-97) og Michael Treschow (1814-1901)

Til de to linjer ("ældre-yngre"), som tidligere åbenbart rivaliserede, kan man med K.G. Brøndsted konstatere, at de må være forsonet i P.O. Brøndsteds eneste søn Georg Koës Brøndsteds ægteskab med sin kusine Julia Eulalia Brøndsted. Alle Brøndsted'er har altså i dag andel i Fridsch- og Hatting-traditionen. Hvilket familieoverhovede man bør rådføre sig med i ægteskabsanliggender og lign. må dog fortsat lades stå hen i det uvisse!

Andre Brøn(d)sted-familier

Hvis man ser bort fra personer, der i nyere tid (1900-tallets begyndelse eller senere) har fået afslag på det beskyttede navn, men som herefter har taget navnet som "mellemnavn" (det var vist muligt tidligere) - og måske med tiden har "glemt" det egentlige efternavn -, er der mindst tre andre Brøn(d)sted-familier: 

1) "Udvandrerne" fra gården Hørregård i Brøndsted, hvortil ovennævnte Gert Madsen Brøndsted ifølge Niels Brøndsted også skulle høre (Byen og Slægten Brøndsted, Vejle Amts Aarbog 1956). Dette er som sagt ukorrekt. De andre udvandrere har i dag næppe efterkommere med Brøndsted-navnet. Kgl. toldkontrollør i Rørvig Søren Madsen Brøndsted (1721-94) fik ganske vist to sønner (Ditlev og Mads Christian f. hhv. 1766 og 1772), hvis videre skæbne ikke kendes (efterkommere gennem døtrene er i øvrigt: Hensemann og Aschlund). Hans bror Kgl. postfører Jørgen Madsen Brøndsted (1724-87) fik i hvert fald to sønner og tre døtre. Men døtrene og i det mindste den ene søn døde tidligt. Den ældste søn, Johann Matthias Wilcken (Brøndsted) (døbt 1752 i Holmens Kirke) synes at have overlevet faren, men hans videre skæbne kendes ikke. Af den næste generation af udvandrere fra Hørregård fik heller ikke Kgl. lakaj på Christiansborg Jens Nielsen Brøndsted (1730-) nogen sønner (efterslægt Bang Cruse mm.). Hans bror, agronomen i Bamble (Norge) Hans Nielsen Brøndsted (1752-1800), fik ganske vist 4 sønner, Niels, Jacob, Paul og Hans, men "den sidste mandlige Bærer af Brøndstednavnet, Skibskaptajn N.H. Brøndsted, døde i 1907 ved et Ulykkestilfælde" (Byen og Slægten, s. 174).

2) Familien, der som regel (og i dag altid) skrives med kun et 'd', og hvis ældste medlem foreløbig er sporet tilbage til en tømmersvend Iver Sørensen Brøndsted, der døde 38 år gl. d. 2. marts 1778 af brystsyge i København (Trinitatis). Han havde været gift med Anne Frederikke Friederichsdatter Andersen (f. ca. 1749, muligvis i Haderslev). Hun blev 1783 gift 2. gang med hørkræmmer i København Johannes Georgius Plenge (jvf. bl.a. Personalhistoriske Samlinger Bd.1, 1906, s. 203.) og medbragte i dette ægteskab en søn, senere the- og porcelænshandler i København Søren Frederik Brønsted (1776-1829). Denne var gennem sin søn, sognepræst i Vrå, senere Ødum, Frederik Severin Brønsted (1805-93) farfar bl.a. til ingeniør i Hedeselskabet Sophus Theodor Brønsted og oldefar til kemikeren Johannes Brønsted. Tømmersvendens far kan have været en rytter Søren Brønsted, der i 1728 fik døbt en datter Karen Marie i Gentofte kirke. Rytteren kan være identisk med Søren Olufsen, søn af Oluf Jørgensen i Store Velling, Smidstrup sogn, der var født i Brøndsted. Rimeligt er det i hvert fald at antage, at familien på en eller anden måde har rod i landsbyen i Gauerslund sogn.

3) Familien, der nedstammer fra husmanden Niels Madsen Brøndsted (1808-89) i Søllinge sogn, Svendborg amt på Fyn. Han var født på Møllegården i Lunde sogn og blev ejer af husmandsstedet Vaadager på Søllinge mark. Brøndsted-navnet, som han kun optræder med i kirkebogen for Søllinge (ikke i Lunde), har han muligvis fået efter en brønd på Vaadager, altså helt uafhængigt af landsbyen ved Fredericia. En anden mulighed er, at han er opkaldt efter en Niels Brøndsted, hvis identitet vi ikke kan fastslå. I årene 1837-49 fik husmanden døbt 6 børn i Søllinge. Brøndsted-navnet er, undertiden i kombination med et patronym, gået videre gennem 4 af disse børn, nemlig: a. Mads Nielsen Brøndsted (1837-1930, arbejdsmand i Rynkeby ved Ringe, død i Odense, 4 sønner, men så vidt vides kun en enkelt sønnesøn, efterslægt i Odense), b. Hans Christian Nielsen Brøndsted (1839-99, murer i Havrebjerg, Holbæk amt på Sjælland, 2 sønner, begge murere, 9 sønnesønner; fra ham nedstammer bl.a. murermestrene Brøndsted i Københavns-området), c. Niels Nielsen Brøndsted (1843-1924, gårdbestyrer i Herrested sogn, siden lagerarbejdsmand i Odense, død i Middelfart, 1 søn og 1 sønnesøn), d. Karen Kirstine Nielsen Brøndsted (1847-1928, g.m. husmand og skrædder Rasmus Hansen i Søllinge. Brøndsted-navnet er sporadisk gået videre til efterkommere gennem hendes datter Stine Marentine Brøndsted).

Til stavemåden af vores familienavn i ældre tid skal tilføjes. Enkelte gange f.eks. i folketællingerne og kirkebøgerne staves navnet uden 'd', men da som regel i forbindelse med mindreårige/umyndige personer (f.eks. afdøde Søren Brøndsteds børn i Holme sogn 1787, den unge P.O. Brøndsted som studerende i København 1801). Folketælleren har nok ikke fundet det umagen værd at spørge disse personer om stavemåden. Ellers støder man kun på stavemåden med 'd'.

Se Slægtsbog for Christian Brøndsted.